Upload af billede på bil i Bilinfo.net
Billedformater af bil ved oprettelse af biler:
Anbefalingen er at uploade i 4:3 format ikke større end 1600px (1600x1200)- de vil umiddelbart give det bedste resultat.
1. FORBEREDELSE
Lokation: Vælg det sted du vil filme. Vær opmærksom på lyd og lys. Undgå for meget baggrundsstøj og hav ikke for mange ting/mennesker i baggrunden. Hvis det er muligt, kan du have jeres logo i baggrunden.
Manuskript: Lav en plan for hvad du vil sige, inden du filmer. Skriv gerne manuskript eller talepunkter ned, så du kan huske det. Fokus er på bilen, vær præcis og kortfattet.
Fremhæv bilens unikke egenskaber. Hvad ville du sige om bilen, hvis kunden stod i din butik? (Service historik, antal ejere, Røgfri osv).
Varighed: Hav fokus på at gøre din film så kort og informativ som muligt. Gå efter ca. 1 minuts varighed.
Optageudstyr: Vælg hvad du vil filme med. Brug gerne Iphone eller anden smartphone. Vend altid smartphones vandret for det rette format. For et endnu bedre resultat kan du anvende digital spejlrefleks kamera.
Klargør bilen: Sørg for at bilen er ren. Stil bilen klar, åbn vinduer og døre, så det er let at se ind i bilen.
2. MENS DU FILMER
Fokus på bilen: Mindst 80% af din video skal have fokus på bilen. De sidste 20% kan du evt. bruge på at fortælle om din forretning.
Vær kort og præcis: Tal tydeligt og vær kort og præcis.
Sådan filmer du bilen:
1. Start med fronten – husk at rulle vinduerne ned
2. Gå roligt mod førersiden og film ind på førersæde og instrumentbrædt
3. Gå mod bilens bagende
4. Åben evt. bagagerum
5. Gå videre rundt om bilen og film henholdsvis ind på bagsæde og forreste passagersæde
6. Film forhjul
7. Slut med at filme fronten igen
Prøv flere gange: Husk du altid kan tage videoen om, hvis du ikke er tilfreds, så vær ikke nervøs for at begå fejl. Tag gerne flere videoer og vælg den, du bedst kan lide.
3. NÅR FILMEN ER FÆRDIG
Tilfreds?: Se videoen igennem. Kommer dine pointer om bilen klart frem? Er lyden tydelig? Er billedet tydeligt?
Upload: Når du er tilfreds med din video, kan du uploade den på Bilinfo under “Billeder og video”.
Genbrug: Vær konsekvent i alle dine videoer. Når du er færdig med din første video, kan du med fordel genbruge lokation, manuskript og optageudstyr til efterfølgende videoer.
Lær mere om video upload i BILINFO i denne video
Hvis du oplever udfordringer med upload af video, så læs med her og se om en af nedenstående tilfælde gør sig gældende for dig, og hvad du kan gøre for at forsøge at løse problemet.
Forskellige udfordringer ved upload
1: Videoen uploades men der bliver ved med at stå 100% i loaderen (i mere end 60 sekunder).
I dette tilfælde er der ikke andet at gøre end at slette videoen og prøve igen lidt senere. Dette er især et problem for store videoer. (vær obs. På følgende krav for videoer; mov, mp4, mpeg4, wmv, avi, flv, samt de fleste andre video formater. Dog max 300MB)
Først når man ser nedenstående skærmbillede med “Behandler videoen” er videoen blevet uploadet korrekt.
2: Videoen er blevet uploadet, men kan ikke afspilles.
Nogle gange sker der fejl i konverteringen af videoen, og så vil følgende skærmbillede komme frem:
Her er du igen nødt til at slette videoen, og uploade den på ny.
3: Videoen er blevet uploadet, men står med “Behandler Video” meget længe
Normalvis går der ikke mere end 10 minutter før videoen er færdigbehandlet, men vi har oplevet enkelte eksempler, hvor der går helt op til 1 dag.
Det betyder dog ikke nødvendigvis at videoen ikke kan afspilles på bilbasen, så tjek gerne om videoen faktisk afspilles her, og vent blot på at “behandler video” bliver færdig.
Hvis ikke den vises på Bilbasen, så anbefaler vi at slette videoen og forsøge med upload igen.